Yoga magasin

Yoga for hele kroppen

Så så man lige mig, på forsiden af et Yoga Magasin 😃
Jeg har sådan glædet mig til at dele denne nyhed med jer – for hvor grænseoverskridende det end er, at sidde der, midt på forsiden, så er jeg også rigtig, rigtig stolt over at være havnet der.

 

yoga magasin

 

I samarbejde med Bonnier og et team af kompetente “blad-folk” har jeg skrevet et yoga magasin, et bookasin om du vil, en komplet guide til, hvordan du med yoga kan gøre en forskel for din krop.

Alle billeder er af skudt af Jakob Helbig, som udover at være vildt dygtig i mine øjne også bør få prisen for verdens mest tålmodig fotograf !  Vil du se mere af Jakobs arbejde kan du besøge hans flotte hjemmeside.

 

I dette helt nye yoga magasin får du:

Yogaøvelser for alle kropsdele

Vælg frit, hvilke kropsdele du vil arbejde med. Alle øvelser er let-forståelige med grundige instruktioner og mange billeder.
og tips til at tilpasse dem dit niveau.

Effektive og nemme programmer

Yoga magasinet giver dig hele tre yogaprogrammer, som arbejder med hele din krop, og som gør dig stærkere og smidigere, løsner op for spændinger og øger dit velvære.

Mere motivation og overskud

Yoga magasinet giver dig desuden artikler, som hjælper motivationen på vej, og du bliver guidet til mere ro og overskud med artikler om meditation og åndedræt.

“Yoga for hele kroppen” kan købes for 99,95 kr. hos Føtex, 7Eleven og andre velassorterede kiosker fra den 21. april 2022.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, ris eller ros så husk at du altid er velkommen til at kontakte mig.

Du kan fange mig på Messenger; Annika Mahallati eller skrive til mig på mail; info@yogabloggen.dk