Vaskenødder test
Vaskenødder, sæbebær, vaskeskaller – kært barn har mange navne. Men hvad er det egentlig for noget – og virker de? Læs med her, hvis du overvejer at udskifte dit traditionelle vaskemiddel med sæbebær.
Reklame // samarbejde med Den Grønne Shop
Selv har jeg længe været nysgerrig på ovenstående, da jeg – som så Så da jeg indgik et samarbejde med Den Grønne Shop, var jeg hurtig til at forslå, at jeg kunne teste lige netop vaskenødder.
Hvad er vaskenødder
Vaskenødder er et økologisk, vegansk, allergivenligt og 100% naturligt vaskemiddel. De kan bruges til alt fra tøjvask, opvask, rengøring til shampoo, håndvask og barberskum – oveni er de biologisk nedbrydelige.
Nødderne indeholder et naturligt sæbeindhold kaldet saponin, som er et naturligt stof med evne til effektivt at opløse og fjerne snavs. Vaskenødder er altså et miljøvenligt alternativ til de mere traditionelle typer vaskemiddel, som vi ellers kender.
Vaskenødder er frugten fra et træ der hedder Sapindus Mukorossi. Et enkelt træ producerer hele 30 kilo sæbenødder om året. Træerne vokser i Indien og Nepal, og her har de brugt skallerne i deres husholdning i århundreder.
Miljøvenlig tøjvask
Fordelene ved vaskenødder er mange; men vigtigst af alt, så er de bæredygtige, økologiske og allergivenlige.
Saponin-indholdet i nødderne gør desuden vasken dejlig blød og samtidig er de drøje i brug. De er desuden skånsomme mod huden og derfor velegnede til småbørn og følsom hud.
Vaskenødder er fri for allergifremkaldende og miljøpåvirkende kemikalier som almindelige kemikalie-baserede vaskemidler indeholder.
Effekten af vaskenødder
Jeg har nu testet vaskenødderne fra Den Grønne Shop i små 3 uger. I den periode har jeg vasket alt fra kulørt, hvidt til kogevask – og jeg kan heldigvis afsløre, at de VIRKER !
Alt mit tøj er blevet fint og rent – uden brug af anden sæbe. Nødderne afgiver ikke nogen egentlig duft, men det nyvaskede tøj har føltes meget frisk og rent.
Jeg var især spændt på, om nødderne kunne klare at gøre ikke alene mit men også min mands træningstøj rent OG velduftende. Jeg ved, at jeg ikke er alene når jeg indrømmer, at vores træningstøj kan lugte fælt af sved… Men også det klarede vaskenødderne til UG. Ingen spor af svedlugt efter vask – hvilket faktisk har været et problem med andre typer af vaskemiddel.
Tilføj duft med eucalyptus olie
Jeg har aldrig – som i ALDRIG brugt skyllemiddel. Allerede fra min barndom har jeg lært, at det ikke alene var unødvendigt med også skadeligt for miljøet. Jeg har dog nogen gange ønsket, at jeg kunne tilføje bare en lille smule duft til mit tøj, ikke meget men bare lidt.Og det kan jeg nu!
For sammen med vaskenødderne modtog jeg også en flaske eucalytus olie. En æterisk olie der kan tilsættes vasketøjet under vask eller tørringen for netop at afgive lidt duft.
Det har jeg selvfølgelig også afprøvet, og det fungerer helt perfekt til min – til tider – lidt sarte næse. Olien efterlader nemlig ikke en kraftig, men istedet en meget fin og sval duft.
Hvad med de besværlige pletter…
Cocoon Compagny som har udviklet vaskenødderne, har heldigvis også udviklet en 100% vegansk pletfjerner. Til daglig har jeg ikke så mange pletter på mit tøj, men det sker da, at jeg kæmper med at få diverse pletter af tøjet.
Forleden lavede jeg den ultimative test, da jeg skulle vaske mine møg-beskidte jeans. Jeg havde både gravet køkkenhave, slået græs og efterfølgende siddet i det nyslåede græs, Så mine bukser var vitterlig meget beskidte.
Som det forhåbentlig kan ses af billedet herunder, så klarede både vaskenødderne og pletfjernere opgaven. Bukserne var fine, rene og velduftende efter vask.
Køb hele pakken
Vaskenødderne fra Cocoon Companys kan selvfølgelig købes hos Den Grønne Shop. Du kan vælge at købe nødderne alene, eller du kan købe en samlet pakke med både vaskenødder, eucalytus olie og en pletfjerner.
Klik på billedet herunder for at komme direkte til Den Grønne Shop. Her kan du også blive klogere på, hvordan du bruger nødderne.
Har du spørgsmål til vaskenødderne og hvordan jeg bruger dem, så er du naturligvis velkommen til at kontakte mig. Jeg svarer hjertens gerne.