Stress og vejrtrækning. Find ro med vekselåndedrættet
Stress og vejrtrækning går hånd i hånd. Når du føler dig stresset, pumper din krop stoffet kortisol ud i blodet. For meget kortisol gør dig urolig, nervøs og anspændt. Men i samme øjeblik du tager et par dybe og rolige indåndinger, så falder mængden af kortisol helt af sig selv. Du bliver simpelthen roligere og gladere.
Vekselåndedrættet er perfekt til at fokusere på din vejrtrækning, da øvelsen ikke alene sker med vejrtrækningen, men du har dine fingre til hjælp. Med vekselåndedrættet veksler du – som navnet antyder – mellem at trække vejret ind gennem det ene næsebor og puste ud gennem det andet ved at lukke for skiftevis det ene og det andet næsebor med fingrene.
Hvornår bruges det?
Du kan lave Vekselåndedrættet som opvarmning forud for du dyrker yoga. Det hjælper dig med “at lande på måtten” ved at skabe nærvær og fokus på, hvor du er. Du kan også lave øvelsen inden sengetid, hvis tankerne myldrer, eller i løbet af dagen, hvis du har en hektisk og overfladisk vejrtrækning og har brug for at finde ro.
Vekselåndedrættet virker beroligende på nervesystemet, forbedrer koncentrationen og genoplader krop og sind, hvorfor den er effektiv mod stress.
Introduktion til Vekselåndedrættet
Sæt dig behageligt med rank ryg, og lad venstre hånd hvile i skødet eller på knæet. Foretrækker du at ligge ned, kan du naturligvis også lave øvelsen liggende. Det vigtigste er, at du sidder eller ligger behageligt.
Ønsker du at sidde ekstra behageligt, kan jeg anbefale dig at investere i en meditationspude eller yogapølle. Læs evt. min artikel, hvor jeg skriver om, hvordan du kan bruge yogapøllen som støtte i din yoga- og meditationspraksis og se hvor jeg køber meditations- & yogapuder.
Klik her for at læse artiklen “Valg af yogapølle eller meditationspude”
- Luk øjnene, eller sænk blikket
- Anbring højre hånds pege- og langfinger mellem øjenbrynene
- Hav tommelfingeren klar til at lukke for det højre næsebor, og hav ring- og lillefinger klar til at lukke for det venstre næsebor
- Tag et par dybe, rolige og stille vejrtrækninger
- Luk højre næsebor ved hjælp af tommelfingeren, og begynd øvelsen
- Ånd ind gennem venstre næsebor, mens højre holdes lukket
- Luk kort for begge næsebor, og hold vejret
- Åbn for højre næsebor, og ånd ud gennem højre næsebor, mens venstre næsebor holdes lukket
- Ånd ind gennem højre næsebor, mens venstre næsebor fortsat er lukket
- Luk kort for begge næsebor, og hold vejret
- Åbn og ånd ud gennem venstre næsebor, mens højre fortsat er lukket
- Fortsæt skiftevis fra side til side i 5 runder. Når du bliver mere fortrolig med øvelsen, kan du langsomt øge antallet af runder
- Sænk derefter hånden, og vend tilbage til din naturlige, afslappede vejrtrækning
- Sid med lukkede øjne, og træk vejret almindeligt, mærk hvordan der er i din krop og hvilken effekt øvelsen har haft
Gentag evt. øvelsen et par gange.
Bliver du utilpas?
Du kan lave øvelsen uden at lukke næseborene – altså uden brug af fingrene. Forestil dig da blot, at du trækker vejret ind gennem det ene næsebor og ud gennem det andet, som øvelsesbeskrivelsen forklarer.
Alternativt kan du klikke på linket herunder, for at prøve en af de andre vejrtrækningsøvelser
Sammenhæng mellem vejrtrækning og stress
Stress, hvad har det med åndedrættet at gøre? Der er ikke ret mange der tænker over hvordan de vejret?
Det er jo bare noget, der sker af sig selv vil de fleste tænke. Måske tager du også din vejrtrækning for givet. Prøv lige at tænk over hvad der ville ske hvis du holdt op med at trække vejret…..
Vejrtrækningen er livsvigtig og når vi bliver stressede eller står i en situation vi ikke lige har en løsning på, så holder vi vejret. Måske ikke hele tiden, men i små perioder. Det kan også være at vi begynder at trække vejret overfladisk, så vi kun trækker vejret i den øverste del af brystkassen.
Vejrtrækning og stress
Formålet med at trække vejret er at optage luftens ilt, som kroppen celler skal bruge for at forbrænde og skabe energi. Når cellen omdanner næringsstoffer til energi dannes affaldsstoffet CO2, som bliver afgivet igen via udåndingen.
Vejrtrækningen har altså betydning både for niveauet af energi, der kan udnyttes i kroppen og for afgivelsen af udåndingsluften, som ellers ville forgifte os.
Når der kommer ilt til kroppen via indåndingen bliver kroppen aktiveret gennem dannelsen af energi og når vi ånder ud går kroppen i reparationstilstand og renser ud i affaldsstofferne fra forbrændingsprocessen.
Med andre ord kan sætter indåndingen gang i de processer der gør os aktive og klarttænkende. Udåndingen lader os rense ud, og finde ro. Hvis vi altså tillader det.