Stolen – Utkatasana
Stolen – utkatasana er en hård yogaøvelse der kræver styrke og beslutsomhed da det er lidt af en udfordring at blive i øvelsen.
Er du begynder kan det være en fordel at stå med ryggen mod en væg, lidt ud fra væggen, således at dit haleben støtter let mod væggen når stillingen udføres.
For at udføre den klassiske stilling følg nedenstående beskrivelse
- Stå i bjergstilling
- Stræk armene mod loftet og sænk skulderne
- Bøj benene indtil lårene er vandret (hvis muligt), løft ikke hælene
- Forstil dig du sidder i en imaginær stol
- Hold fokus på at dine fødder ikke glider udad
- Send dine arme og overkrop tilbage
Fokuser på at holde en dyb vejrtrækning og smil gerne undervejs, det kan hjælpe dig til at holde stillingen længere.
Send armene længere bagud på hver udånding.
Hold stillingen så længe det er dig muligt. Stræk knæene og ret dig langsomt op, tag et par dybe vejrtrækninger og gentag øvelse et par gange. En rigtig god styrkeøvelse.
Det er en god ide at lave stolen efter at du er færdig med de andre stående øvelser i dit program.
Virkninger
Styrkeøvelse der styrker ankler, knæ, lår og ryg.
God øvelse forud for alle bagudbøjninger.
Hensyn
Lav ikke Stolen – utkatasana, hvis du har kroniske knæsmerter, gigt, forstuvet fod, knæproblemer eller skader på sener, eller hvis du lider af hovedpine eller søvnløshed.
Udvis forsigtighed ved udførelse af øvelsen hvis du har smerter i lænden.
Find flere gode øvelser for ryggen her ➙ RYGØVELSER