Foroverbøjning
Jeg udfører en foroverbøjning stort set hver eneste morgen (forudgået af en næseskyldning, men det er en anden historie). Jeg finder at det strækker min krop og giver mig en øget bevægelighed og kropsbevidsthed fra morgenstunden af. Prøv selv og se hvad det gør for dig, og læg især mærke til, hvordan der kan være forskel på din krops fleksibilitet fra dag til dag, afhængig af hvad du har lavet dagen før og hvor godt du har sovet.
Efter jeg er begyndt at løbe, kan jeg især mærke behovet for foroverbøjninger, da jeg herved for strukket mine haser, lægmuskler og akillessenen.
Foroverbøjning step by step
For at udføre en foroverbøjning gør følgende
- Stå i bjergstilling
- Placer hænderne på hofterne
- Tag en dyb indånding og på udåndingen bøj fremover fra hofteleddene, ikke fra taljen
- Lad hænderne søge mod gulvet
- Sæt hænderne i gulvet hvis muligt
- Kan du ikke nå gulvet, bøj da benene så maven hviler på lårene
Kan du nå gulvet med hænderne, er der følgende 3 variationer at vælge imellem
Version 1 Uttanasana
– hænderne placeres på gulvet.
Version 2 Padangusthasana
– pege- og tommelfinger griber fat om storetæer.
Version 3 Padahastasana
– håndfladerne placeres under fødderne.
Som et fjerde alternativ kan du i stedet løfte hænderne op og tage fat om dine albueled, det kan du gøre enten foran eller bagved din knæ alt efter hvor meget stræk du ønsker.
Virkninger
En foroverbøjning strækker hofterne. Styrker lår og knæ. Holder din rygsøjle stærk og fleksibel. Lindrer spændinger i ryg, lænd og nakke.
Find flere gode øvelser for ryggen her ➙ RYGØVELSER