Sommerfuglen – Baddha Konasana
Denne yogastillings danske navn er ikke – i modsætning til de fleste andre – en direkte oversættelse af det indiske navn. En direkte oversættelse vil være “udstrakt vinkel” – jeg synes nu at sommerfugl giver et bedre indtryk af stillingen og bruger derfor denne titel.
Sommerfuglen kræver en del smidighed i knæ og hofter, har du endnu ikke opnået det, og har du svært ved at få dine knæ i gulvet kan du understøtter knæene med en pude/klods eller et tæppe.
I starten kan det være en fordel at udføre Baddha Konasana siddende / støttende op mod en væg.
Virkninger
Sommerfuglen hjælper mod smerter og generelle hofteproblemer, lændesmerter og menstruationssmerter, strækker de indre lår, hofter og knæ. Sommerfuglen er særlig god for gravide.
Sommerfuglen – step by step
- Sid med ret ryg – evt. støttende mod en væg
- Placer fodsålerne mod hinanden
- Træk nu dine fødder så tæt ud mod dit bækken som muligt
- Hvis dine knæ løftes fra gulvet er det her du kan aflaste med en pude, tæppe etc.
- Flet fingeren om fødderne
- Stræk overkroppen frem – sørg for at holde ryggen rank
- Send sædeknoglerne tilbage og brystet op
- Se om du kan “åbne” dine fødder væk fra hinanden
Har du lyst til et større stræk, kan du udvide øvelsen
- Lad din sommerfugl flyve ved at vippe forsigtigt op og ned med knæene
- Mærk hvordan det løsner op og du kan måske få knæene yderligere i gulvet
- Stræk dig nu længere og længere fremover
- Hold stadig en rank ryg
- Placer evt. albuerne i gulvet