Pyramiden – Parsvottanasana

Pyramide yoga-strækket strækker ikke kun ben og bryst men hele kroppen. Parsvottanasana giver en flot holdning og medvirker til en øget balanceevne.

Virkninger

Yogapyramiden giver et godt stræk til rygsøjlen, skuldre, ankler og hofter. Øvelsen styrker dine ben, stimulerer de indre og er god for fordøjelsen.

Er du f.eks. løber og har tendens til stive haser og stramme muskler bagtil, er pyramiden rigtig god for at strække lægmusklen og akillessenen.

Sådan udfører du Parsvottanasana

  • Stå  med 3-4 fods afstand mellem fødderne, højre fod forrest.
  • Begge fødder peger ligefrem og er på linje med hinanden
  • Kniber det med balancen kan fødderne placeres lidt længere ude så de ikke længere er på linje
  • Stæk nu overkroppen frem og placer hænderne på underbenet eller i gulvet
  • Sørg for at holde ryggen og rank og brystet åbent
  • Kniber det med at nå kan du med en fordel bruge en stol og i stedet placere hænderne på den, på den måde kan du nemmere holde en rank ryg og et åbent bryst
  • Sørg for at hofterne er parallelle ved at sende højre hofte tilbage og venstre frem
  • Drej lårene indad for at undgå vrid

pyramide parsvottanasana

Stå i pyramiden i 5-10 åndedræt og udfør herefter stillingen til den modsatte side.

Variation af pyramiden med hænderne bag ryggen

  • Flet fingrene bag ryggen, træk arme og skulderblade sammen og løft brystkassen
  • Bøj fra hofteleddene og stræk frem og løft armene
  • Smidige / øvede kan evt. placere hagen på højre knæ.

Personligt kan jeg bedst lide at udføre pyramiden på denne måde, jeg føler at de løftede arme er med til at give mig en mere lige ryg samtidig med min balance bliver udfordret.

pyramide parsvottanasana