Diamanten – Virasana

Diamanten er en krævende yogastilling der især er hård hvis man ikke har opnået den fornødne smidighed. Derfor har jeg valgt at dele den op i forskellige variationer.

Virkninger

Diamantstillingen strækker lår, knæ og ankler. Er god for fordøjelsen og afhjælper luft i maven. Har du problemer med dine knæ bør du ikke udføre øvelsen medmindre det er i samarbejde med en instruktør.

3 forskellige variationer

De 3 forskellige variationer af Virasana kan udføres med et enkelt ben af gangen, en såkaldt halv diamant eller med begge ben på en gang.  Føl dig frem og lyt altid efter din krop – hvis den siger fra og det gør for ondt, vælg da et mildere alternativ.

diamant, yoga strækøvelse, virasana

Halv diamant med et ben bøjet variation 1, 2 og 3

Diamant variation 1

  • Stå på hænder og knæ med samlede knæ og spredte fødder
  • Vælger du at udføre øvelsen med et ben af gangen, hold da det ene ben strakt
  • Læn dig tilbage og sænk langsomt hofterne til du sidder på gulvet mellem læggene
  • Har du svært ved at være mellem dine læg, kan du forsigtigt tage fat i dine læg og dreje dem lidt udad
  • Har du svært ved at “nå ned og sidde” sid da evt. på et tæppet foldet til passende tykkelse

Sid lidt i Virasana stillingen og mærk efter om strækket i lår og knæ er for voldsomt, hvis du føler du kan give lidt mere, fortsat da med variation 2.

Diamant variation 2

  • Læn dig forsigtigt tilbage og placer albuerne i gulvet

Er du okay med variation 2 og er strækket ikke for voldsomt kan du forsigtigt gå videre til variation 3 – den klassiske Virasana.

Diamant variation 3

  • Læn dig forsigtigt tilbage og lig på ryggen
  • Løfter knæene sig fra gulvet i denne stilling skal du blive i variation 2
  • Træk maven og bækkenbunden op mod brystkassen og send lænden ned

    diamantstilling, yogastræk, virasana

    Hel diamant variation 1, 2 og 3