Åndedræt

Hjem/Åndedræt

Åndedrætsøvelser for et optimeret åndedræt

Dit åndedræt er med dig fra start til slut. Du trækker vejret som det første, når du kommer til verden, og som det sidste, inden du forlader den igen. I tiden derimellem har du trukket vejret milliarder af gange, og størstedelen af tiden er luften sivet ind og ud, helt uden at du har skænket det en eneste tanke.

Dit åndedræt er en af de mest vitale funktioner, men i yogaens verden er
vejrtrækningen ikke bare noget, der foregår på autopilot. Der er fokus på at bruge åndedrættet som en aktiv medspiller.

Åndedrætstræning

Her på siden finder du et udvalg af åndedrætsøvelser, som hjælper dig til aktivt at arbejde med og optimere dit åndedræt.

Prøv de forskellige åndedrætsøvelser

Åndedrætstræning hjælper dig med at skabe ro i kroppen og sindet og skabe balance mellem de to.

Åndedræt & yoga

Et af yogaens principper er åndedrætsøvelser, der fremmer en god vejrtrækning. Set fra et yogisk synspunkt er en god vejrtrækning en vejrtrækning, der bringer mere ilt til blodet og hjernen.
Åndedræt går hånd i hånd med yogastillinger, og foreningen af de to gør, at du får mere ud af yogaen, fordi krop og sind bliver forbundne, og fordi vejrtrækningen kan bruges som et værktøj, der hjælper dig med at komme dybere ind i positionerne, blive i dem længere og holde fokus i selv
de mest krævende stillinger.

Fordele ved åndedrætsøvelser

Når du arbejder med dit åndedræt, sætter du gang i det parasympatiske nervesystem, som aktiveres, når du er afslappet. Dybe vejrtrækninger helt ned i bunden af lungerne, sender mere ilt ud i kroppen, og kroppen kommer lettere af med kuldioxid, når du tømmer lungerne helt. Din puls og dit blodtryk sænkes, og din krop begynder automatisk at slappe mere af, hvorved mængden af stresshormoner reduceres, og du får lettere ved at slippe muskelspændinger.

Titel

Go to Top