Hvalpestrækket – Uttana Shishosana
Hvalpestrækket giver et godt stræk af rygsøjle, arme, hofter, øvre ryg og skuldre. Strækket øger desuden fleksibiliteten i rygsøjlen, hvorfor øvelsen er god at inkludere i din opvarmning især forud for diverse bagudbøjninger som f.eks. kamelen. Hvalpestrækket virker samtidig afstressende.
Følg nedenstående vejledning for at komme korrekt ind i hvalpestrækket
- Stå på hænder og knæ med lodrette arme og lår
- Lad din hænder vandre frem og stræk armene
- Hold stadig dine lår lodrette, men fornem at du presser bagdelen tilbage og strækker ryggen
- Hold armene aktive ved at løfte albuerne fra gulvet
- Send brystet frem og nedad
- Placer panden i gulvet og slap af i nakken
Ønskes et dybere stræk og er du meget smidig kan du sende brystet længere mod gulvet, evt. støtte det i gulvet.
Hold stillingen i 30-60 sekunder, hvorefter du lader bagdelen synke ned på dine hæle og hviler i barnestillingen et lille minuts tid.