Hjerte Chakra
Dit hjerte chakra er kroppens 4. chakra. Dets sanskritnavn er Anahata, som betyder ”uanslået lyd”.
Dit hjerte chakras harmoni er afhængig af, at du har skabt jordforbindelse gennem dit rod chakra og har fundet nydelse og lidenskab i livet gennem dit hara chakra og livsglæde og energi gennem dit solar plexus chakra.
I dit hjertechakra udspringer din ubetingede kærlighed til dig selv, livet, mennesker, planter og dyr omkring dig. I et harmonisk hjertechakra, hvor den ubetingede kærlighed blomstrer, sammenkobles din højre yang-side, som er mandlig af væsen og egenskaber, og din venstre yin-side, som er kvindelig af væsen og egenskaber.
Betydning
Dit hjerte chakra er knyttet til kernen af kærlighed i dig selv og alle de følelser, du rummer som menneske.
I dit hjerte chakra kan du forstå og give udtryk for dine følelser. Du mærker og forstår at alle dine følelser er lige berettigede. At det er lige så vigtigt at kunne grine når du er glad, som det er at kunne græde når du er ked af det eller “smække med døren” når du bliver vred.
Når du mærker og giver udtryk for alle dine følelser, så skaber du harmoni i dit hjerte chakra og du vil være i stand til at elske dig selv og dine nærmeste ubetinget.
Find hjerte chakraet
Dit hjertechakra befinder sig midt i brystet i forbindelse med kroppens midtlinje, rygsøjlen.
Fakta om dit hara chakra
Chakraet har farven lys, klar grøn. Derfor vil farven grøn sende mere energi til chakraet. Er chakraet i ubalance, er det en god idé at få noget grønt ind i din tilværelse, f.eks. ved at bære grønt tøj, have grønne blade, træer, buske og ting omkring dig og opholde dig i naturen.
Ædelsten og krystaller
Det er svært at være uenig i, at sten og krystaller er flotte, men om en krystal eller sten er healende eller ej, er et spørgsmål om tro. Der findes ingen eksakt videnskab der kan dokumenterer at en sten eller krystal f.eks. kan heale eller påvirke dit humør.
Har du troen på de healende egenskaber – eller ønsker du blot at tilføre mere skønhed til din hverdag – vil nedenstående være gode for dit hjerte chakra
- grøn jade
- rosakvarts
Chakra armbånd
En nem måde at implementere krystallerne i din hverdag kan være, at iføre dig et armbånd med de valgte krystaller. Et elegant og klassisk eksempel er det smukke rosakvarts armbånd, hvis egenskaber er særdeles gode for hara chakraet. Hvis du gerne vil holde dig til hjertechakraets farve, er et andet godt bud det grønne jade armbånd.
Chakra meditation
Meditation er en effektiv og behagelig metode til at skabe balance i dine chakras. Meditation er en tilstand, der opstår, når tanker og følelser falder til ro og du opnår kontakt til dit nærvær i nuet. Det er et selvstudium, hvor du observerer dig selv. Derudover omfatter det dyb refleksion og søgningen af det dybeste i dig selv.
Du kan meditere på egen hånd, hvor du skiftevis fokusere på og skaber kontakt til hvert enkelt chakra i et glidende og – for dig – passende tempo.
Jeg ved dog af erfaring, at det kan være svært at udføre en chakra meditation på egen hånd, hvorfor jeg foretrækker en guidet version.
Jeg har indtalt min egen meditation, hvor jeg guider dig igennem de 7 chakras. Formålet med meditationen er, at skabe balance i hvert enkelt chakra og dermed booste energien, styrke immunforsvaret og reducere stress.
Stimuler dit hjerte chakra med yoga
En god yogaøvelse der stimulerer dit hjerte chakra er trikonasana, trekantet sidestræk. Stillingen stimulerer nervesystemet, den forbedrer appetitten og fordøjelsen. Åbner brystet og dermed dit hjertechakra.
Find stillingen og vejledning her trekantet sidestræk