Yoga flow for psoas

I bunden af dette indlæg finder du mit 35 minutters Psoas Yoga Flow.

Jeg har tidligere skrevet om psoasmusklen og vigtigheden af at styrke og smidiggøre netop denne muskel. Der findes nemlig utrolig mange gode argumenter for at træne målrettet mod netop at styrke og smidiggøre psoas.

Hvis jeg skal forsøge at gøre det kort, så kan en stram og usmidig psoas blandt andet være årsag til:

  • Rygproblemer – især i den nederste del af ryggen
  • Smerter i lysken
  • Smerter i maven/underlivet
  • Smerter i knæ
  • Smerter i hofte
  • Iskiassmerter
  • Fordøjelsesproblemer
  • Svag bækkenbund samt problemer i bækkenet

Vil du vide mere om psoasmusklen, kan du læse hele mit tidligere indlæg her

Min personlige erfaring

Personligt har jeg selv haft problemer med en stram og usmidig psoasmusklen, hvilket kom til udtryk ved smerter i mit højre knæ. En skade som kom i forbindelse med, at jeg intensiverede min løbetræning. For at komme skaden til livs lavede jeg en serie af forskellige øvelser. Det er blandt andet disse øvelser,  som jeg her har sammensat til mit Psoas Yoga Flow.

Læs mere om hvordan min løbeskade opstod og hvordan jeg oplevede den

Hurtig lindring og effektiv forebyggelse

Heldigvis har jeg selv haft hurtig og god effekt af mit Psoas Yoga Flowet.  Det har betydet, at jeg faktisk har kunne holde min løbetræning ved lige, så længe jeg blot har prioriteret at få lavet flowet. Mine problemer med smerter i knæet er nu helt forsvundet, hvorfor jeg ikke længere laver flowet dagligt. I stedet sørger jeg nu for at flowet minimum en gang om ugen udover min øvrige yogapraksis.

Hvis du har problemer med din psoas, eller hvis du gerne vil forebygge evt. problematikker, så kan jeg virkelig anbefale dig at prøve mit Psoas Yoga Flow. Det er let og ligetil og på et niveau hvor alle kan være med.

Er du f.eks. løber og dyrker du ikke yoga i forvejen, så er flowet her et godt sted at starte.

Flowet er naturligvis også for dig der “bare” gerne vil forkæle sjæl og krop med en halv times yoga.

Tilbage har jeg kun at sige rigtig god fornøjelse – håber du kan lide det

Namaste