Træstilling – Vrikshasana

Nedenfor er vist forskellige variationer af træstillingen.

Liggende træstilling

Liggende træstilling er en god begynder yogaøvelse. Er du endnu ikke fortrolig med det stående træ, kan det anbefales at starte med det liggende. Eller måske er det bare en af de dage, hvor balancen ikke er med – så udfør de liggende træstillinger.

Variation 1liggende træstilling x 2

  • Lig på ryggen på gulvet
  • Bøj højre ben og placer højre fod mod venstre inderlår
  • Højre knæ og venstre hofte presses nedad

Variation 2

  • Lig på ryggen
  • Bøj højre ben og placer højre ankel på venstre lår så højt mod lysken som muligt
  • Stræk/flex begge hæle
  • Send højre knæ mod gulvet og ned mod venstre fod
  • Send lænden mod gulvet

Hensyn

Ved gigt eller andre gener i hofte og knæ placer da evt. en pude under knæet og sørg for ikke at sende højre fod for højt på låret/lysken. Nøjes evt. med at udføre variation 1.

 Træstilling liggende på mavenLiggende træstilling på maven

Variation 1

  • Placer højre fodsål mod venstre inderlår
  • Send højre knæ væk fra kroppen
  • Sænk højre hofte/lyske mod underlaget

Stående træstilling – Vrksasan

Variation 1 stående træstilling x 2

  • Stå i bjergstilling
  • Højre fodsål placeres mod venstre ben fra skinnebenet og op, placer så højt som det er muligt
  • Ved problemer med balancen placer foden mod anklen og støt med tåspidser i gulvet
  • Send højre knæ tilbage
  • Send venstre hofte tilbage
  • Skub evt. knæet let med højre hånd
  • Begyndere kan med fordel starte med ryggen mod en væg for at hjælpe balancen

Variation 2 – klassisk træstilling 

  • Udfør variation 1 men placer højre ankel på venstre lår eller på lysken

Variation 2 er særlig hård for knæene, hvorfor jeg anbefaler at man i stedet arbejder med variation 1

Virkninger

De stående træstillinger er gode til at forbedre ens balance- og koncentrationsevne. Samtidig smidiggør de området omkring hoften.

Hensyn / begrænsninger

Vær opmærksom hvis du har problemer med ankler og knæ – det skal ikke gøre ondt, så sænk hellere foden eller lav evt. de liggende træstillinger.