Yogatøj fra Bella Beluga
Reklame; yogatøj
Det er med stolthed at jeg kan fortælle, at jeg har indgået et samarbejde med Bella Beluga som producerer og sælger yogatøj.
Ideen med at anmelde…
Som influenser og yogini får jeg jævnligt tilbud om at anmelde eller samarbejde omkring markedsføring af diverse produkter. Jeg tænker altid over, hvorvidt produktet relaterer til min blog og til den historie jeg gerne vil fortælle. Oftest takker jeg nej, mens kun få produkter finder vej her til bloggen.
Meningen med yogabloggen har aldrig været, at den skulle fremstå som en reklamesølje. Tværtimod ønsker jeg, at dele alle de – oftest gratis – glæder der følger med, når man praktiserer yoga.
Hvorfor Bella Beluga yogatøj
Men når jeg møder noget så fint og samtidig yderst anvendeligt som yogatøjet fra Bella Beluga, så vil jeg med glæde dele.
Bella Belugas yogatøj er nemlig noget særligt. Bella Beluga er ikke produceret af en stor amerikansk eller mellemøstlig producent. Bella Beluga er vaskeægte dansk design designet af Betina Stub Thygesen, ernæringsterapeut og yogalærer.
Jeg har besøgt Betina og hun har fortalt mig hendes egen personlige og spændende yoga-historie. Betina har dyrket yoga i rundt regnet 20 år forskellige steder i verden. Besøget efterlod mig med et stærkt indtryk af, at Betina virkelig brænder for at fremme sundhed og livsglæde.
Yogatøjet
Og så er der jo lige tøjet! Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Det er seriøst noget af det behageligste yogatøj jeg har prøvet. Det sidder hvor det skal, – og det bliver siddende, uden at det på noget tidspunkt strammer. Bukserne er perfekt højtaljede, – og de bliver i taljen. Tøjet er blødt, stræk- og åndbart, hvilket gør det anvendeligt til alle former for yoga.
Bella Belugas yogatøj er ikke alene smukt, der er også tale om yogatøj af teknisk høj kvalitet, designet i Danmark, produceret i Italien under acceptable forhold set udfra et fairtrade-synspunkt.. Det er fri for generende syninger og mærker, for eksempel er vaskeanvisningen trykt i på ydersiden af tøjet.
Den eneste ulempe jeg kan komme i tanke om, er det store udvalg af smukke farver, som gør det virkelig svært at begrænse sig. Bella Belugas yogatøj er desuden stærkt vanedannende. Det er efterhånden blevet mit foretrukne outfit hvad enten jeg dyrker yoga, arbejder hjemmefra eller slapper af på sofaen 😉
Stort udvalg af yogatøj
Ved du allerede nu, at du – lige som jeg – ikke kan leve uden det lækre yogatøj fra Bella Beluga? Så hop over på www.bellabeluga.com og tjek farver og modeller ud.
Vil du gerne se og mærke kvaliteten?
Tag fat i mig, jeg har lidt forskelligt du gerne må prøve, – og lur mig, om ikke der inden længe kommer mere til, jeg kan jo slet ikke lade være 🙂