Siddende foroverbøjning med greb om stortæer – upavistha konasana

Den siddende foroverbøjning kan udføres både med greb om storetæerne, med armene strakt fremover, med brug af bælte eller du kan tage fat på benene hvor du kan nå. Jeg har valgt at vise den klassiske stilling med greb om storetæerne, men vælg den variation du har det bedst med. Det vigtigste er ikke hvor langt du kommer forover, tænk hellere på at holde en ret ryg, så du bøjer fra hofterne og frem og undgår at krumme ryggen.

Virkninger

Siddende foroverbøjning med greb om storetæer strækker ryggen, indersiden af benene og stimulerer desuden de indre organer. Øvelsen virker styrkende for ryggen.

Vejledning

  • sid på gulvet med strakte og spredte ben og fleksede fødder
    • hvis det føles ubehageligt at sidde direkte på gulvet, så sid på et foldet tæppe
  • tag fat og løft ud i hver balle så du kommer ned og sidde på sædeknoglerne
  • drej lårene udad så knæene peger lige op, pres lårene ned i gulvet
  • læn dig forover og tag fat om dine storetæer / lægge eller brug et bælte
    • tænk på at bøje fra hofterne og fremover og undgå at runde i ryggen
    • tænk på at holde ryggen rank
  • brug din vejrtrækning og ret dig lidt op på indåndingen og kom længere forover på udåndingen
  • er du smidig kan du måske placerer albuerne eller panden i gulvet
  • hold stillingen i 2-3 minutter og kom langsomt ud af stillingen med ret ryg

Hensyn

Har du problemer med den nedre del af ryggen bør du sidde på et sammenfoldet tæppe når du udføre den siddende foroverbøjning med greb om stortæer.  Det er desuden yderst vigtigt at du sørge for at holde ryggen rank og undgår at bøje dig for langt fremover.

foroverbøjning med greb om storetå

/Annika