Fyldte squash med pasta og tomatsauce

Som alternativ til en mere klassisk fyldt squash hvor der ofte indgår oksekød, lavede jeg den anden dag min egen udgave med pasta og tomatsauce og uden kød.

Fyldt squash til 2 personer

  • 2 squash af medium størrelse
  • 2 håndfulde fuldkornspasta – jeg brugte skruer
  • 1 dåse økologisk hk. tomater
  • 2 peberfrugter
  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 lille chili
  • oregano, basilikum og timian til at krydre med
  • oliven
  • reven mozzarella

Start med at koge pastaen.

Hak løg og hvidløg fint, steg begge dele i lidt olivenolie og tilsæt herefter de hakkede tomater sammen med peberfrugt og chili skåret i må tern.Krydre saucen med oregano, basilikum og timian og lad den så stå og simre i 10 minutters tid.

Tænd ovnen på 180 grader.

Skær squash’ne over på langs og udhul dem, fjern kun det bløde i midten og lad det faste være tilbage.

Smag tomatsaucen til med salt og peber.

Fyld nu dine squash med først pasta, så tomatsauce og top dem med et par oliven og lidt reven mozzarella, sæt dem i ovnen i cirka 25 min. (jeg giver dem ikke længere, da jeg fortrækker at der stadig er bid i squashen og den ikke bliver smattet).

 

Velbekommefyldte squash, vegetar