Bella Beluga · Køb yogatøj i Nordisk Yoga

Har du savnet en forhandler af Bella Beluga yogatøj i Odense? Det behøver du ikke længere…

Yogabloggen.dk har i samarbejde med Betina, indehaver af Bella Beluga fået lov at forhandle Bella Belugas lækre og smukke yogatøj hos Nordisk Yoga !

Jeg er så glad, stolt og beæret over, at dele denne nyhed med dig.

Som du sikkert allerede ved, så er jeg meget begejstret for branded. Af alt det tøj jeg ejer, så er det uden tvivl det jeg bruger mest.

Jeg bruger det – selvfølgelig –  til yoga, men det er også mit foretrukne outfit, når jeg er hjemme. Udover at tøjet er meget behageligt at have på, så sidder det virkelig godt – og jeg føler mig både pæn og afslappet i tøjet (hvilket jeg ikke ville gøre, hvis jeg f.eks. iførte mig et joggingsæt).

Bella Beluga i Odense

Du finder tøjet i Nordisk Yogas lokaler på Tolderlundsvej 7, 5000 Odense C. Her har vi lånt en meters stangplads.

På stangen finder du et udvalg af de forskellige modeller og farver. Udvalget opdateres løbende – alt efter sæson – men du vil altid finde Bella Belugas bestsellere.

Tøjet – som er mærket med et Mobilepay nummer – sælges ved høflig selvbetjening.

Er du på udkig efter en bestemt model eller farve, så bestiller jeg den hjertens gerne hjem til dig. Skriv blot til mig på info@yogabloggen.dk eller send mig en sms 61602540

Åbningstider

Har du din gang i Nordisk Yoga, så ved du, at der ikke er nogen reception – som man kender det fra f.eks. et fitnesscenter.

Vil du besøge Nordisk Yoga, skal du derfor komme i perioden før eller efter en yogaklasse. Der er klasser det meste af dagen og aftenen hver dag, – du kan få dig et overblik på Nordisk Yogas ugeplan.

Klik på linket her og klik efterfølgende på Download ugeplan – for at få et overblik over klasserne på Tolderlundsvej.

Bella Beluga modeller

Bella Beluga tøjet er blødt, elastisk, flatterende og smukt. Designet er klassisk og enkelt – og kommer i mange smukke farver.

Tøjet er af teknisk høj kvalitet, det er produceret under gode forhold og det støtter kroppen i sin fysiske udfoldelse. Du finder tights med en høj talje, som ikke glider ned, toppe med indbygget sports-bh og bluser med perfekt pasform.

Tøjet er designet i Danmark og produceret i Italien.

Bella Beluga forhandler

Se tøjet i aktion

Måske har du allerede set tøjet på de mange billeder der florerer rundt omkring – på en af Bella Belugas mange søde ambassadører ♥

Vil du gerne se tøjet IRL, kan du oftest se det i min undervisning, hvor jeg stort set altid er klædt i Bella Beluga tøj i varierende farver.

Alternativt kan du se yogatøjet her i min yogavideo; Core øvelser · Yoga program for mavemuskler. Udover at du kan se Bella Beluga tøjet i den lækre blå farve, kan du som ekstra bonus nyde 20 minutters yoga for din mavemuskler.