Yogaophold; Struer Højskole

| Sponsoreret indhold |

Jeg er så småt begyndt at tælle ned, tælle ned til at jeg inden længe skal holde en uges velfortjent ferie på Struer Højskole. En uge der skal bruges på noget af det, jeg holder allermest af. Ikke alene skal jeg bruge en uge sammen med min elskede mand, jeg skal samtidig dyrke en masse dejlig yoga, da vi sammen skal afsted på et yogaophold.

I uge 11 tager vi nemlig sammen til Struer Højskole. Her er vi er så heldige, at der venter os et dobbeltværelse og en uge med fokus på yoga, afstresning, mindfulness, meditation og sund livsstil.

Tid til mig

Som jeg tidligere har skrevet om, er det blevet tydeligt for mig, at jeg trænger til at bruge noget tid på min egen yogapraksis. Jeg har længe prioriteret andre ting, – bla. mit løb samt at undervise andre i yoga. Det har gjort, at min krop og mit sind ikke længere er helt på bølgelængde, hvilket bl.a. er kommet til udtryk ved en løbeskade samt manglende ro og reflektion i min hverdag.

Det hele er gået lidt for stærkt, og jeg trænger til, at finde ind til min kerne. Jeg trænger til at skabe kontakt og dialog mellem krop og sind, noget jeg gør allerbedst når jeg fordyber mig i min medittions- og yogapraksis.

Et yogaophold på Struer Højskole er derfor en fantastisk mulighed for at komme væk hjemmefra. En hel uge hvor jeg ikke skal tænke på arbejde, madlavning, husholdning, yogaundervisning mm. Men hvor jeg i stedet kan fokusere 100% på yoga, afstresning, mindfulness og meditation.

yogaophold

Struer Højskole

Forhåbentlig bliver det starten på et mildt og solrigt forår. Struer Højskole ligger ved Limfjorden i Danmarks skønne natur, hvorfor det også er oplagt at gå og løbe nogle ture i området.

Højskolen afholder forskellige kurser og ophold omhandlende sund livsstil, motion og vægttab. En del af deres kurser omhandler livstil og omlægning af denne med f.eks. vægttab for øje. Det betyder, at de har kurser der varer mellem 1 til 12 uger. Udover deres mange livsstilsophold afholder de også kurser i spiritualitet og yogaophold.

De har sammensat et professionelt team som består af en diætist, en fysioterapeut, motionsinstruktører, en coach samt et køkkenpersonale, som laver sund lækker mad fra bunden.

 

Yoga og afstresning

Yogaugen som vi skal deltage i byder på en kombination af hatha og yin yoga.  Kurset indeholder desuden en temadag om de 7 hovedchakraer samt undervisning i de 5 Tibetanere. Jeg ser især frem til at lære mere og blive klogere på de 7 chakraer som jeg i forvejen er ret begejstret for. Herudover bliver det naturligvis dejligt, at modtage en andens yogaundervisning dagligt.

forår yoga

Forventninger

Jeg glæder mig i det hele taget til at indtage min yogamåtte og til med åbent hjerte at modtage.

Mit mål med ugen er at geare ned, få skabt ro og styrke i min krop og bare være i nuet. Samtidig glæder jeg mig til at dele oplevelsen med min mand.

Herudover er jeg spændt på at opleve livet på en højskole. Som på andre højskoler hjælpes man ad på bedste “højskole-manér” med forskellige praktiske tjanser, fx afrydning efter måltiderne, tømme opvaskemaskine, dække bord, stille mellemmåltid frem m.m.  Noget jeg tænker, kan være med til at man lærer de andre kursister bedre at kende, – hvilket jeg også glæder mig til.

Er du blevet nysgerrig og kunne du måske tænke dig at komme med? Så læs mere om Struer Højskole og deres yogaophold her

Jeg ved der stadig er et par ledige pladser 🙂