Velvære og Yin Yoga på Franck A

Reklame

I dag var jeg så heldig at være inviteret med til ”forpremiere” på Velvære og Yin Yoga, som Franck A udbyder i samarbejde med Nordisk Yoga.

Velvære og Yin Yoga er et koncept, hvor  Franck A hver tirsdag kl. 8.30 inviterer til den bedste start på dagen med blid yin yoga efterfulgt af sund og nærende morgenmad.

Heidie, Nordisk Yoga

Heidie Løvendahl fra Nordisk Yoga er ikke alene en af Fyns mest erfarne yogaundervisere, hun er også en af mine absolutte ynglings yogaundervisere. I Heidies undervisning oplever jeg altid professionalisme og en kæmpe viden serveret med en skøn uhøjtidelighed, masser af glæde og godt humør. Jeg bliver simpelthen glad af Heidies undervisning.

Yin Yoga

Yin Yoga foregår med rolige og langsomme bevægelser, hvor de enkelte stillinger holdes i længere tid ad gangen. Her er det ikke selve stillingen, som er vigtig – det er vigtigere, at du finder en stilling, som passer til din krop og derved bearbejder et bestemt område i kroppen, som har et særligt behov for stræk og omsorg.

De af jer der kender min yogapraksis kan nok nikke genkendende til, at min undervisning tenderer mere til yang end til yin. Jeg indrømmer også gerne, at jeg finder yin yoga særligt udfordrende. Af person er jeg energisk og dynamisk og  kan også være en smule utålmodig, hvilket gør, at jeg udfordres i at finde roen, mærke åndedrættet og blot være i stillingerne i længere tid.  Men som med så meget andet, så er det jo netop når vi udfordres, at vi flytter os. Yin er en dejlig og simpel oplevelse, og er altså særlig godt for de af os, som trænger til at komme helt ned i gear og finde roen i kroppen.

Min oplevelse

I dag havde jeg faktisk overraskende nemt ved at finde roen og blot være i stillingerne. Det tænker jeg, der er flere grunde til, men den væsentligste er helt klart Heidies undervisning. Hendes stemmeføring og ro smitter virkelig af og når hun yderligere kommer rundt og korrigere i stillinger med blide hænder, så er det svært andet end at smelte ind i stillingen.

Herudover var tidspunktet helt perfekt. Jeg var stadig nede i gear efter mit morgenbad, jeg havde ikke drukket kaffe, spist eller siddet foran skærmen. Jeg var med andre ord slet ikke oppe i gear endnu….

Yin og velvære på Franck A

Sund og nærende morgenmad

Tiden fløj af sted og inden jeg fik set mig om, var vi gennem dagens program og blev serviceret med den lækreste morgenanretning.

Temaet var velvære og sundhed, hvilket morgenmaden til fulde levede op til. Der blev serveret både kaffe og the,- og begge dele var virkelig godt, vand med og uden brus og hertil en skøn avocadomad med hytteost på sprød og knasende rugbrød.

Så det var med lethed i både krop og sjæl at jeg cyklede ud i virkelighedens pulserende hverdag, – og nu her mange timer senere, kan jeg stadig mærke både roen og velværen i min krop.

Vil du også praktisere yin yoga på Franck A?

Næste gang der er Velvære og Yin Yoga på Franck A er tirsdag d. 4. september.

Jeg har ladet mig fortælle, at der er rift om pladserne. Alt i alt udbydes der 12 pladser hver gang, og ved afslutningen af dagens arrangement, var halvdelen af næste uges pladser allerede besat.  Vil du vide mere og sikre dig din billet så klik her

Jeg er bestemt ikke i tvivl om at jeg skal afsted igen, – måske med en god veninde, min mor eller blot i mit eget selskab.