Skvalderkål opskrift – en velsmagende juice fuld af vitaminer

For tiden kæmper jeg en sej kamp mod ukrudtet i min kolonihave – ukrudt af enhver art pibler op overalt! For halvanden uges tid siden ryddede jeg et område med skvalderkål, blot for at konstatere at det hele nu er vendt frodigt tilbage…

Da jeg heldigvis har et optimistisk livssyn besluttede jeg mig i dag for at vende det negative ved at have et stort område med skvalderkål til noget positivt!

Jeg skulle bare lige finde ud af hvordan 😉

Derfor plukkede jeg i dag en stor posefuld friske skvalderkålsskud. Allerede da jeg fjernede dem første gang, havde jeg bemærket at de har en ganske dejlig duft, – og også denne gang ramte den liflige duft mine næsebor – og det gav mig ideen til at lave en juice med skvalderkål.

Umiddelbart har jeg ikke kunne finde nogen skvalderkål opskrifter, hvorfor jeg kastede mig ud i et eksperiment. Med meget få ingredienser lavede jeg simpelthen min egen skvalderkål opskrift.

Juice af skvalderkålskvalderkål opskrift - Juice rig på vitaminer

  • en stor skålfuld skvalderkål
  • 4 små søde æbler

Jeg skyllede skvalderkålen godt, kørte den igennem slow juiceren sammen med 4 små æbler.

Stor var overraskelsen over hvor skønt det smager – wauuu, al min skvalderkål skal fremover juices, det smager virkelig dejligt!

Dog vil jeg anbefale at juicen drikkes umiddelbart efter den er lavet, da den lynhurtigt får en lettere grumset brun farve, hvis du lader den stå.

Måske lidt citron kan afhjælpe det problem, det vil jeg i hvert fald prøve næste gang.

Sidegevinsten – masser af vitaminer

Som om det ikke er nok skvalderkål smager ganske fremragende, så har skvalderkålen faktisk også flere gode egenskaber. De små grønne blade er fulde af mineraler og vitaminer bl.a. C-vitamin og B-vitamin og virker desuden udrensende. Igennem tiden har skvalderkål været brugt mod fordøjelsesbesvær og blærelidelser – så måske kan man kan være heldig at slippe af med den slags 🙂

Lige nu, hvor skvalderkålen spirer, er den allermest delikat. Men du kan finde friske skud af ukrudtet helt frem til september. Så det er bare at komme i gang – god skvalderkålsjagt 😉

Update på juice med skvalderkål – ny opskrift !juice med skvalderkål og rabarber

Som de fleste andre dage var jeg også i dag et smut i kolonihaven, med mig hjem havde jeg en pose skvalderkål og en håndfuld friske rabarber. Jeg er så heldig at kunne høste rigtig mange rabarber i min have, men da jeg ikke selv bager kage, har jeg hidtil givet dem alle væk. I dag havde jeg dog planer med mine rabarber, jeg ville nemlig prøve at juice dem.

Til dagens juice med skvalderkål og rabarber brugte jeg

  • en stor skålfuld skvalderkåljuice med skvalderkål og rabarber
  • 4 små æbler
  • 4 stængler rabarber
  • frisk ingefær – smag selv til

Juicen blev virkelig dejlig og forfriskende og havde den fineste lyserøde farve. Ingefæren gav juicen godt med bid samtidig med at skvalderkålens særegne smag og rabarberens friskhed stadig kunne smages, helt sikkert en kombi jeg vil prøve igen.

Husk at rabarberbladene indeholder store mængder oxalsyre som kan medfører forgiftninger, brug derfor kun stænglerne.