Kylling med aubergine, kartofler og spinat

Serverede til aften denne farverige ret med kylling og grøntsager. Retten faldt i god smag hos både kæresten og jeg selv, og så opfylder den kriterierne for god, sund og nærende mad uden for mange kulhydrater. Vil du opnå endnu færre kulhydrater kan du undlade kartoflerne – evt. erstatte dem med grønne bønner.

Kylling med aubergine, kartofler og spinat, 4 personer

  • 2 kyllingbrystfiletter
  • 1 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 rød peber
  • 10-15 små kartofler
  • 1 ds. cherrytomat, kan erstattes af flåede tomater
  • 1 chili
  • 1 spsk. paprika
  • 3 forårsløg
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • salt + peber

Start med at skære kyllingbrystfiletterne i tern. Rens løg, hvidløg og peberfrugt. Løgene skæres i fine tern, peberfrugten rensens og skæres i grove tern sammen med auberginen. Skyl kartoflerne og skær dem enten i halve eller i kvarte alt efter størrelse.

Svits hvidløg og rødløg i lidt olie i en dyb pande, tilsæt paprika og steg til løgene er bløde. Tilsæt kylling og steg et par minutter, tilsæt herefter peberfrugt, aubergine og kartofler, steg endnu et par minutter og tilsæt så cherrytomater fra dåse.

Lad retten stå og simre små 20 minutter. Klargør imens forårsløg, chili og spinat.
Forårsløg og chili snittes fint og den friske spinat skæres blot groft.

Mærk efter om kartoflerne har fået nok, stik i dem med en pillekniv, falder de af er de færdige. Tilsæt herefter forårsløg, chili og spinat til retten – lad retten simre et par minutter til spinaten er faldet sammen, smag til med salt og peber og retten er klar til servering.

Velbekomme 🙂

kylling med aubergine, kartofler og spinat