Kamelen – Ustrasana

Kamelen er en lidt sværere fysisk yoga-øvelse, dog kan de fleste være med da øvelsen – som de fleste andre – kan varieres i sværhedsgrad. Har du problemer med at nå dine fødder, kan du placere en pude eller et tykt, foldet tæppe under fødderne, så de løftes højere op og du nemmere kan nå. Under hensyn er desuden beskrevet en alternativ og lettere variation.

Virkninger

Kamelen – Ustrasana styrker knæ, lår og ryggens muskler. Smidiggør ryg og skuldre.

Instruktioner til kamelen

For at komme ind i kamelen – Ustrasana udfør nedenstående

  • Sid på dine underben
  • Send armene om og tag fat om dine hæle
  • Tæerne kan enten være underbøjede eller strakte, så fødderne  hviler på langs –  alt efter evne
  • Som nævnt kan der placeres et tæppe eller lignende under fødderne
  • Tag en dyb indånding og løft hofterne og skyd dem fremad på udåndingen
  • Lad hovedet hænge bagover – ved ubehag i nakken løft hovedet og træk hagen ind
  • Giv længde til nakken og lænden
  • Brug din vejrtrækning og forsøg på udåndingerne at skyde dine hofter længere frem og nakken længere bagover

Hold stillingen i 30-60 sekunder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hensyn

Ved ubehag i ryg, nakke, knæ udfør da kamelen siddende med ryggen mod en væg, med samlede skuldre,  flettede fingre og med løftede hofter.