Yoga i forandring – hvad er rigtig yoga?

Hvornår er yoga rigtig yoga? Eller med andre ord, hvad er rigtig yoga?

Dette spørgsmål belyser Marianne Qvortrup Fibiger lektor, ph.d. ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet i en artikel i Kristeligt Dagblad fra d. 30. september 2013.

“Fru Jensen dyrker yoga på aftenskole hver tirsdag aften. Det har hun gjort i mange år sammen med sine veninder. De har også prøvet gymnastik i forskellige former, men de synes nu at yoga passer dem bedst. Det giver velvære, og de mange øvelser gør én smidig.

Tina er fitnesstræner, og hun er vant til at træning skal være intens og hård, men hun er nu ved at uddannes sig som yogainstruktør. Hun ser yogaen som et godt supplement til, hvad fitnesscentret ellers kan tilbyde, og det er blevet meget populært blandt centrets brugere, men kun som supplement. Tina selv er nu begyndt at interessere sig for den bagvedliggende filosofi, ikke mindst fordi hun mener at det fysiske og det psykiske hører sammen.

Og så er der Peter. Han blev for første gang introduceret for yoga, da han som ung var på dannelsesrejse i Indien. Her boede han igennem længere tid i en ashram, hvor dagen gik med yoga, lidt meditativt havearbejde, og belæringer af ashrammens guru om livets forgængelighed. Målet med yogaen i ashrammen var at skabe indre balance og ikke mindst at dæmme op for sansernes evige bombardement, så man kunne koncentrere sig om at erkende den virkelige virkelighed eller selvet enhed med altet. Peter har dyrket yoga siden dengang, og han har forsøgt at efterleve den indiske livsfilosofi, som han blev præsenteret for i Indien, efter han kom hjem til Danmark.”

Hvordan ser den typiske yogi ud?

Når jeg dyrker yoga på forskellige hold, det være sig i forskellige fitness centre og i diverse yogacentre, møder jeg naturligvis mange forskellige udøvere og mange forskellige instruktører. Ens for dem alle, er deres passion for yoga. Når det er sagt er det måske også det eneste der er ens.

Yogaudøvere – også kaldet yogier – kommer i alle afskygninger. Høj og lav, tyk og tynd, mand og kvinde,  veluddannet og ej uddannet, muslim og kristen osv. osv… og de fleste har forskellige opfattelser af hvad rigtig yoga er. Det er oftest forskelligt hvad der ligger til baggrund for, at den enkelte har valgt at dyrke yoga. Typisk er der tale om ønsker, om for eksempel at opnå større smidighed, opbygge en flot krop, opnå større ro eller at arbejde med ens koncentrationsevne.

Fra ånd til krop

Hvor yogaen tidligere fokuserede mere spirituelt ses der i dag en udvikling hvor yogaen er blevet noget kropsfikseret.  Mange ser det som et mål at kunne udføre ekstremt smidige og krævende stillinger, fremfor at finde roen i sig selv. Dette afspejles også i stor grad på diverse sociale medier hvor “kendis-yogier” poster billeder og videoer af sig selv i kringlede stillinger. Man kunne foranlediges til at tro, at målet for dem er fans og likes…

Dog fornemmer jeg på flere af de hold jeg deltager på, en større interesse for det mediative og åndelige. Som eksempel på dette kan nævnes et hold i Fitness World hvor det er blevet en fast del af timen at starte og afslutte med Om i fællesskab. Min generelle fornemmelse er den, at det dybere åndelige element fremkommer oftere i yogacentre end det gør i fitnesscentre.

Ovenstående udvikling beskriver Marianne Qvortrup Fibiger også i artiklen “Yoga blev parret med den øgede fokusering på kroppen i den vestlige verden, og derved ændrede den også form. Yoga gik fra ånd til krop. I dag er den måske på vej tilbage til ånd igen. Det er der i alt fald flere yogaskoler, som begynder at fokusere mere eksplicit på.”

Artiklen afsluttes med følgende

“Yoga er blot et ud af mange eksempler på, hvordan et fænomen, der tager udgangspunkt i en snæver religionshistorisk ramme, ændrer form op igennem historien. Det er ikke kun en spændende proces at følge, det er også interessant at afdække de diskussioner, som denne forandring har afstedkommet. Denne diskussion foregår både i det interne miljø, og også i det religionsfaglige miljø.

Overordnet handler diskussionen om autenticitet, og om yoga er religion, spiritualitet, en alternativ gymnastikform eller måske lidt af det hele. Som forsker i religionsvidenskab er det en meget spændende proces at følge.”

Yoga er kommet for at blive

Jeg finder udviklingen interessant og giver Marianne Qvortrup Fibiger ret i, at det er en spændende proces. Jeg er ikke i tvivl om, at yoga og måden at udøve yoga på vil være i en konstant og løbende udvikling fremadrettet.

Yoga er kommet for at blive – om det så bliver i den ene, anden eller helt tredje form er det virkelige interessante spørgsmål.

Mit svar på hvad rigtig yoga er – er at når den enkelte har følelsen af at dyrke rigtig yoga – så ER det rigtig yoga!

Namaste

Læs hele artiklen her.