Ashtanga Yoga – en introduktion

Ashtanga yoga er en krævende og udfordrende yogaform. Her kan du læse om Ashtanga Yoga Primary Series, de forskellige hjælpeteknikker i Ashtanga yoga, fx ujjayi-åndedrættet og kropslåsene og du får en beskrivelse af den otte-ledede vej, som Ashtanga Yoga står for.

Min fornemste opgave som yogalærer er at gøre eleverne i stand til at træne selv, derhjemme. Mange elever har gode intentioner, men jeg hører også fra mange, at det bare ikke sker!

Da jeg selv startede min egenpraksis, kæmpede jeg med Iyengar-programmer, men ville egentlig gerne lave noget vinyasa flow. Men hvad var det nu lige, vi lavede i timen? Hvordan var det nu lige, vi gjorde?

Ashtanga-yoga er svaret. Her får du en helt fast serie, som (cirka) er den samme hver gang. Du lærer stillingerne, og du lærer præcis hvor længe, du skal holde dem.

Ashtanga-yoga er et system, der synkroniserer åndedræt og bevægelser. Til hver øvelse er der et fokuspunkt, og du vil også lære om kropslåse, som skal aktiveres i stillingerne. Der findes seks serier samt afsluttende stillinger.

Yoga bygger på Patanjalis sutraer, der kan dateres til 200 år fvt. Ashtanga betyder otte-ledet og forklares i sutraerne som de otte retningslinjer vi skal følge, for at blive et med verdenssjælen. Disse retningslinjer gælder, uanset hvilken yogaform du laver.

Ashtanga er en krævende praksis, der styrker både krop og sind. Her får du en kort introduktion til alle hovedelementer i ashtanga-yoga.

Hvad er Ashtanga yoga?

Ashtanga yoga består af vinyasa – synkronisering af åndedræt og bevægelse, bandhas – kropslåse, og dristi – fokuspunkter, der samler sig i tristana, en glædelig forening og meditativ tilstand. Der finder 6 serier eller samlinger af stillinger, der hver har sin særlige funktion i forhold til at rense og styrke kroppen.

Hver stilling har et bestemt antal åndedræt og bevægelser. I den oprindelige undervisning tælles der hele vejen gennem timen og man vil hele tiden vide, hvor man er i systemet. Vi betyder at bevæge og nyasa betyder at placere sig selv.

Yoga Chikitsa

Ashtanga Yoga Primary Series kaldes på sankrit yoga chikitsa, som betyder yoga terapi. Man renser og toner krop, sind og sanser. Ashtanga Yoga Primary Series er så kraftfuld en bevægeform, at man ikke behøver at benytte sig af andre udrensende teknikker, som fx faste.

Kroppen er et stort netværk af energikanaler, nadier, og i de kanaler flyder pranaen, livsenergien. Der kan opstå knuder, granthis, eller forhindringer på vejen, så energien ikke kan flyde frit. Det man opnår med yogaen er at rydde vejen, fjerne forhindringer, binde knuderne op, så energien igen kan flyde frit. Med færre forhindringer, fungerer vi bedre.

Ashtanga Yoga Primary Series tager 1,5 – 2 timer at udføre selv. På et begynderhold i Ashtanga Yoga lærer man stillingerne fra begyndelse og bliver introduceret til de afsluttende stillinger. Selv på øvede hold kan man ikke nå at gennemgå hele Primary Series på halvanden time.

Solhilsner

De indledende øvelser i Ashtanga Primary Series er solhilsner: Surya Namaskara A og B. Se en gennemgang af disse øvelser her.  I solhilsnerne strækker vi haserne og forsiden af lårene og vi får varmen. Ryggen bliver blidt varmet op og strakt igennem.

Herefter kommer en række af stående stillinger og balancestillinger, som leder over i en lang række siddende stillinger og drejede stillinger. På begynderhold når man sjældent videre. De sidste stillinger inden afsluttende stillinger er nogle komplicerede armbalancer, bland andet med brug af den fulde lotusstilling.

De afsluttende stillinger er forskellige variationer af skulderstand, hovedstand, lotusstilling og en vejrtrækningsøvelse inden den Savasana, afspænding.

Intermediate og advanced series

Intermediate Series er designet til at rense nadierne, energikanalerne i kroppen. Det gælder både nervesystemet og på energetisk plan. Intermediate Series har mange omvendte stillinger, fx håndstand.

De sidste fire serier er Advanced A, B, C og D, der giver indre og ydre styrke, fred og skønhed. Disse serier træner kroppen til at forblive stabil, afslappet, let og nærværende. Disse stillinger kræver en meget høj grad af fleksibilitet, styrke, kontrol af åndedræt og kropslåse, samt stor koncentration.

Progression i stillingerne

Det er vigtigt at bemærke, at man ikke kan gå videre til den næste stillinger, før man har mestret de første. Man skal ikke træne en avanceret stilling, før man kan lave alle de forudgående stillinger med lethed.

Yoga er ikke en konkurrence om, hvem der kan lave de mest imponerende – og fotogene – stillinger. Hvis man går efter det, har man misforstået konceptet. Yoga handler om indre styrke, en indre proces. Det er ligegyldigt hvad dine med-yogier kan på måtten. Det er deres proces.

Hvis man forsøger at lave stillinger, man ikke er klar til, risikerer man skader og smerter. I yoga går vi ind for ikke-vold, det gælder også dig selv! Du må endelig ikke udøve vold mod hverken din krop eller dit sind i din kamp for at komme ind i en stilling.

Din proces er at passe din træning, så ofte som muligt – gerne en smule hver dag – så vil kroppen give sig og musklerne blive stærkere og længere. Samtidig med at du forhåbentligt oplever styrket koncentration og at du er roligere både fysisk og mentalt.

Åndedræt – ujjayi

I Ashtanga yoga bruger man det lydlige åndedræt, the sound breath, også kaldet ujjayi eller det sejrende åndedræt. Åndedrættet der bruges i øvelserne skal adskilles fra den ujjayi-teknik, der bruges i åndedrætsøvelser. I åndedrætsøvelser bruger man kumbhaka, som er at holde vejret og forlænge ind- og udånding.

Jævnt åndedræt

I de fysiske stillinger vil åndedrættet være hurtigere og vi holder ikke vejret. Vi gør en indsats for at gøre ind- og udånding cirka lige lange og vil sørge for at trække vejret roligt, også når det bliver hårdt. Hvis du bemærker at din vejrtrækning bliver meget hurtig eller meget anstrengt, skal du trække dig lidt ud at stillingen og lave lidt mindre.

Ved at bruge ujjayi-teknikken skabes en bevidst forbindelse mellem kroppen, sindet og strømmen af energi. Et dybt kontrolleret åndedræt afspænder og afbalancerer krop og sind. Åndedrættet er grundlaget for vores eksistens, for vores velvære og sundhed – og for vores evne til at kontrollere sindet.

Arbejdende muskler

Med tilstrækkeligt ilt i blodet kan vi udføre de mere krævende stillinger med lethed og lade musklerne og sindet spænde af. Dette betyder ikke, at musklerne er afslappede i de krævende stillinger.

Der er forskel på en ekstremt spændt, dirrende, hård muskel og en muskel der arbejder med lige præcis den rette spænding. Derfor er det vigtigt, at du ikke spænder voldsomt i en stilling. Vi ønsker ikke at skabe mere spænding, men vi vil gerne træne vores muskler.

Når du er kommet ind i en stilling, skal du ikke hænge i skelettet eller i dine vedhæftninger. Musklerne skal arbejde, så du holder dig i stillingen. Musklen skal være aktiv uden at bliver kortere. Det er forskellen på muskelarbejdet i yoga og andre motionsformer. (læs mere i artiklen om Iyengar)

Ujjayi-teknikken

Du laver ujjayi ved at presse stemmelæberne sammen og trække vejret med lukket mund. Det er det samme, du gør, når du hvisker – der er stemmelæberne også presset sammen. Det betyder at lyden kommer fra bunden af halsen, ikke fra næsen.

Du kan øve dig i fornemmelsen med åben og lukket mund og på ind- og udånding. Lyden skal minde om en brise i træernes blade eller bølger i det fjerne. Lyden er for dig selv – hele yogasalen behøver ikke kunne høre det. Arbejd med at gøre lyden og vejrtrækningen konstant.

På hver indånding skal lungerne fyldes helt og på hver udånding tømmes helt. Ind- og udånding er lige lange. Det kræver øvelse og tålmodighed, særligt når det skal integreres i de fysiske stillinger. Det vil blive ved med at være en øvelse.

Tip

Du skal ikke anstrenge dig, vejrtrækningen skal stadig føles naturlig.

Du må ikke føle at du holder vejret eller får for lidt ilt.

Tag det roligt og arbejd eventuelt med kortere vejrtrækninger. Det skal nok komme.

Du kan desuden øve dig i at holde ansigtet afspændt imens du trækker vejret også under din yogapraksis. Et opspændt ansigt gør ikke stillingen lettere eller bedre, det giver dig kun rynker for tidligt 🙂

Bandhas – Kropslåse

Bandha betyder lås og fungerer både som fysisk og energetisk lås i kroppen. Vi bruger to låse i de fysiske øvelser og den tredje i åndedrætsøvelser.

Mula bandha er rodlåsen, the root lock, og den aktiveres ved at løfte op i mellemkødet.  Af naturlige årsager sidder denne lås forskelligt hos mænd og kvinder. Hos kvinder vil det føles som at lave en knibeøvelse, hvor man løfter op i bækkenbunden og lukker sammen omkring livmoderhalsen.

Uddiyana Bandha betyder at flyve opad og sidder tre fingres bredde under navlen. Den aktiveres ved at dette punkt trækkes blidt ind mod rygsøjlen. På den måde løfter man mavemusklerne op mod lungerne og aktiverer de dybe mavemuskler, mens de ydre mavemuskler er bløde.

Uddiyana bandha bør være aktiveret under hele din yogapraksis. Det betyder ikke, at maven skal være hård, men at de dybere liggende mavemuskler er aktive og kan spille sammen med rodlåsen – bækkenbundens muskler. Nedre del af maven er aktiv og rolig og der er plads til fri bevægelse omkring diafragma og lunger, så vi kan trække vejret uhindret.

I vejrtrækningsøvelser, pranayama, bruges hagelåsen, jalandhara-bandha. Den aktiveres ved at forlænge nakken og presse hagen ned mod kravebenene. Afhængig af nakkens længde, kan hagen måske hvile på kravebenene. Her kan man lukke stemmelæberne sammen og lukke helt for luftstrømmen.  Låsen bliver brugt i vejrtrækningsøvelser, hvor man skal holde vejret og ikke i de fysiske øvelser, hvor vi ikke holder vejret.

Ujjayi-åndedrættet og kropslåsene

Ujjayi-åndedrættet laves i kombination med kropslåsene, moola bandha og uddiyana bandha, der begge holdes hele vejen igennem din praksis.

Når du trækker vejret ind løfter og aktiverer du uddiyana bandha. Når du ånder ud, trækker du navlen mod rygsøjlen for at sikre fuld udånding og løfter moola bandha. Du vil derfor nok have en fornemmelse af at have genaktiveret moola bandha også ved indåndingens start. Det er et konstant dans mellem de to kropslåse, der begge er aktiveret i større eller mindre grad i løbet af vejrtrækningens cyklus.

Dette er meget subtilt – og desuden krævende at koncentrere sig om oveni de fysiske stillinger.

Tag det roligt, også hvis du ikke har åndedrættet med lige fra starten. Det vigtigste er, at du trækker vejret. Og med koncentration og træning, kommer det lige så langsomt.

Dristi – fokus

Dristi er et fokuspunkt, som holdes i Ashtanga yoga for at rette opmærksomheden indad og fremme en dyb koncentration. Vi ønsker ikke at opmærksomheden flakker under træningen og en måde at fastholde den på er at fastholde blikket på et punkt.

Der er ni forskellige fokuspunkter at rette blikket – og dermed energien mod. At lede blikket i forskellige retninger stimulerer energikanalerne (nadis) og energicentrene (chakraer) i kroppen.

Dristi er vigtigt i den del af øvelsen, hvor man står stille og holdes knap så fast, når man skifter mellem stillingerne. Følg bevægelsen med blikket, når du skifter mellem øvelserne og find så tilbage til det rette fokus, når du er kommet ind i stillingen.

De ni fokuspunkter

De ni fokuspunkter er:

  • fingerspidser/hånd
  • mellem øjenbrynene
  • tæerne/storetåen
  • højre/venstre side
  • næsetippen
  • opad
  • tommelfingrene/spidsen af tommelfingrene
  • navlen/mod navlen
  • ned mod gulvet

Din underviser vil fortælle dig, hvor du skal kigge hen i de forskellige stillinger. En allround dristi er er kigge mod næsetippen, så hvis du er i tvivl, kan det bruges.

Det kan være nyttigt at kigge mod gulvet, fx i krævende balancestillinger, hvor dristi måske er opad og dermed gør øvelsen væsentligt mere krævende. (fx sideplanke eller Ardha chandrasana)

Selvom der er særlige punkter, vi skal holde blikket og fokus rettet mod, er det vigtigt – af sikkerhedsmæssige årsager – også at kunne holde opmærksomheden på undervisningen – og de andre elever.

Tristhana

Vinyasa, bandhas og dristi samler sig i tristhana. Du fordyber dig i forståelsen af stillingen, mindsker ydre distraktioner  og vender dig indad mod dig selv, dit eget hjerte og din egen sjæl, imod en “onepointed awareness”, opmærksomhed rettet mod ét punkt, meditationen dhyana. Den spirituelle erkendelse er, at når du ser din egen sjæl klart og tydeligt, ser du alle sjæle, alt er et, enhed.

Ashtanga yoga vs. hatha yoga

Et særligt kendetegn ved Ashtanga yoga er de helt faste serier. Alle øvelser bliver udført med åndedrættet, på ind- eller udånding og holdes på et bestemt antal vejrtrækninger.

Serien bliver talt (på sanskrit) og alle skift har faste tællinger. Der er ikke pauser i mellem stillingerne, de pauser man kan opnå fx i den ganske krævende Ashtanga Yoga Primary Series er i de lidt mindre krævende stillinger, som også holdes i 5 vejrtrækninger.

I Hatha yogaen opfordres eleverne til at slappe af i stillingerne og der er pauser mellem stillingen, hvor man mærker den energetiske effekt af den øvelse, man lige har lavet.

I Ashtanga kan man hvile i stillingerne – stå i stillingerne, det vil sige bruge muskelstyrke på at komme ind i et stilling og så holde den med præcis den rette muskelspænding, hverken for meget eller for lidt. Det vil i mange stillinger sige, at det ikke er specielt afslappende og der kan gå nogle år, før man finde den rette balance.

Sol og måne

Hat forbindes med solen og ha forbindes med månen. Disse to ord former hatha-yoga, som har til formål at afbalancere den højre og venstre energikanel i kroppen, hvilket vil sige solen og månen, det aktive og det passive, det mandlige og det kvindelige aspekt. Hatha er derfor al slags yoga, for yogaen afbalancerer de to aspekter.

Ordet hatha kan også betyde kraftfuld og betyder et system af fysiske øvelser designet til at ensrette hud, muskler og knogler, så vi bliver fri for forhindringer, fysiske og psykiske. Vi åbner energikanalerne og skaber plads til vejrtrækningen, så energien kan flyde frit og nervesystemet falde til ro og blive klar til at reagere passende på udfordringer.

Ashtanga yogaens virkninger

Ashtanga yoga er en kraftfuld og krævende praksis, der både kræver og udvikler krops- og sindskontrol. At udføre denne praksis giver til gengæld en let, stærk og ren krop. Vi ønsker en stabil sindstilstand og en stærk krop, for at kunne leve et langt liv uden smerter.

Nervesystemet

Øvelserne er designet til at få kroppen i balance og styrke nervesystemet. Det er ikke musklernes styrke eller fleksibilitet, der bestemmer, hvordan vi kan bevæge os i verden, det er nervesystemet tilpasning, og dermed nervesystemet evne til at arbejde i kroppen.

Stillingerne fjerner psykiske forhindringer, der forstyrrer os og renser samtidig kroppen og de indre organer. Vi vænner nervesystemet til at kroppen kan tåle mere, at den er stærkere og mere fleksibel. Vi undgår skader og smerter. Kroppen genfinder sin naturlige styrke, fleksibilitet, balance samt evne til at slappe af og restituere.

Ashtanga Yoga Primary Series kan afhjælpe kroniske smerter, fjerne overflødigt fedt, styrke blodcirkulationen og rense de indre organer, samtidig med at vi styrker evnen til at fokusere og koncentrere os.

Gavnlig effekter af ujjayi-åndedrættet er bl.a.: kroppen fyldes af prana – livsenergi, vi beroliger sindet, vi får den maksimale ilt, musklerne bliver bedre i stand til at arbejde, halsmuskulaturen og hjertet styrkes, vores vejrtrækning ændres – også uden for yogasalen.

Balance

Ashtanga yoga er en krævende praksis. Der er en række stillinger, og det er dem, der skal læres og mestres. De kommer i den samme rækkefølge og bliver holdt det samme antal vejrtrækninger. Hver eneste praksis vil du vende tilbage til både dine yndlingsstillinger og dem du virkelig ikke bryder dig om.

Hvis du i forvejen har en krævende hverdag, bør du balancere din praksis, så du i dit liv både har opspændende og afspændende aktiviteter. Der skal være plads til afspænding, og du kan vælge en mere rolig yogaform, fx yin-yoga en gang i mellem.

Yoga og personligheden

Hvis du er vant til at angribe udfordringer og problemer med masser af kræfter, er det sandsynligvis også sådan du vil lave yoga. Hvis derimod du har tendens til at tage det meget roligt og slappe meget af, vil du måske være for blød i din praksis.

Yogapraksissen handler om balance, at finde en midtervej. Du skal ikke være hård som sten i stillinger, du skal ikke kæmpe, så du bliver blå i hovedet. Omvendt må du ikke installere dig i en stilling og hænge i led og vedhæftninger. Det kræver lige den rette muskelspænding og det tager tid at finde den.

Det er meningen at yogaen skal lære dig noget, både kropsligt og mentalt. Hvis du laver yoga med alle de redskaber, du kender i forvejen, forhindrer du dig selv i at lære. Du må være villig til at forsøge på nye måder. Forhåbentlig kan din lærer se dine typiske bevægemønstre og hjælpe dig med at afbalancere din praksis.

Alt dette tager tid! Det tager lang tid at mestre serierne. Mange mennesker når kun til Ashtanga Yoga Primary Series – og det er fuldt ud tilstrækkeligt!

En otte-ledet vej

En måde at fordybe sig i yogaen på er også at forsøge at integrere de otte retningslinjer i tilværelsen. Her kan man også finde gode råd om, hvordan man griber yogaen an, uden at det bliver hverken for meget eller for lidt.

Yoga bygger på Sri Patanjalis Sutraer (små vers)som blev nedskrevet for cirka 2000 år siden (se fx Iyengars kommenterede udgave Light on yoga). Yoga bliver i Patanjalis sutraer beskrevet som en otte-ledet vej – deraf navnet ashtanga: ashtau – otte, anga – led.

Indsigterne kommer ikke nødvendigvis i rækkefølge, man kan ikke mestre et punkt og så være sikker på at nå til det næste. Alt opstår måske i en enhed.

“Whatever purpose we choose, there is only one method to reap its benefits: Practise!” (David Swenson)

Den ydre verden

De otte led er følgende, hvoraf de første fire omhandler den ydre verden.

1. Yama – selvkontrol og etisk tænkning, herunder:

  • Ahimsa – ikke-vold, medfølelse
  • Satya – tal sandt, med venlighed og ikke-vold
  • Asteya – du må ikke stjæle, heller ikke ikke-fysiske ting (man må ikke stjæle andre levende væseners liv, derfor lever en yogi vegetarisk.
  • Brahmacarya – cølibat, gælder munke og nonner, for lægmand er der andre regler
  • Aparigraha – ikke-tilknytning

2. Niyama – indre kraft og indsigt, herunder:

  • Sauca – renhed, både ydre og indre
  • Santosa – tilfredshed og accept – også af det, der er svært
  • Tapas – selvkontrol, skabe varme, så vi brænder urenhederne væk.
  • Svadhyaya – studer hellige tekster, syng mantraer
  • Isvara-pranidhana – overgiv dig selv til de højere magter i både tanke og handling uden at forvente et bestemt resultat. (Dette er også beskrevet i heltekvadet Bhagavad Gita)

3. Asana – fysiske øvelser (asana betyder stilling)

4. Pranayama – åndedrætsøvelser (prana – livsenergi, ayama – uhindret)

Den indre verden

De næste fire opstår naturligt af træning af de første fire og de betragtes som indre praksis.

5. Pratyahara – tilbagetrækning af sanserne, indre opmærksomhed

6. Dharana – kontrol af sindet, koncentration

7. Dhyana – meditation

8. Samadhi – fokus på et punkt, opslugt af helheden, enhed, glæde, lykke

Leveregler

Disse retningslinjer kan betragtes som leveregler, der skal integreres i tilværelsen som helhed. De kan også betragtes udelukkende i forhold til din yogapraksis. Yogalæreren David Swenson skriver, at de otte led opstår gennem vores yogapraksis.

Vi begynder at overveje vores levemåde, vores opførsel overfor andre og os selv og vi bliver bevidste om, hvordan vi nærer vores krop, dermed yama og niyama. Når vi fokuserer på åndedrættet og udfører yogaøvelser udvikles og trænes asana og pranayama. Med dette fokus inviteres sanserne til at trække sig tilbage, vende sig indad og pratyahara opstår. Når vi forbedrer denne evne til at kontrollere både sanser og sind i vores praksis, fordybes vores koncentration i dharana.

Og dermed trænes vores evne til at forblive nærværende og tilstede og træningen forandres til en dyb meditativ oplevelse i dhyana. På dette stadie kan vi opleve målet med yoga, en fin forståelse af altings natur og sammenhæng i Samadhi.

Et par ord om religion

Til en time i yoga filosofi blev diskussionen ganske ophedet og det omdebatterede spørgsmål var: Er yoga en religion? Det korte svar er at yoga ikke er en religion, som kristendom, islam, etc. Men yoga er en religiøs praksis, som at gå i kirke eller at bede.

Yoga er oprindeligt en hinduistisk praksis. Yoga betyder forening, ultimativt forening med gud.  I dag betragtes yoga sjældent som en religiøs praksis og mange har stor gavn af øvelserne uden at tænke over det religiøse aspekt.

Af de mange hinduistiske guruerc, der er taget til vesten for at udbrede deres lære, er yogaen blevet et af hinduismens centrale udtryk. Dette gælder ikke nødvendigvis traditionelt og heller ikke blandt moderne hinduer i Indien i dag.

Klassisk yoga var et system af etik, åndedrætsøvelser, kropsøvelser, meditation og koncentration. I moderne yoga er det særligt de kropslige øvelser og vejrtrækningsteknikkerne der bliver brugt.

Moderne yoga er udviklet i Indien lang tid før, den kom til Vesten og er præget af tro på videnskab og udvikling, både indisk nationalisme og vestlige former for gymnastik, alternativ medicin fra Tyskland og den er påvirket af det britiske herredømme.  Yoga blev omformet til en helbredelsesform, en kur mod sygdomme.

Forskellige mestre og guruer har sat deres præg på særlige grene. Det vi kender som Ashtanga yoga i dag tog sin begyndelse med Sri Tirumali Krishnamacharya (1888-1989). To af hans elever var T. K. V. Desikachar og Sri K. Pattabhi Jois, sidstnævnte som sammen med sit barnebarn Sharath Jois har arbejdet videre med Ashtanga yoga og de serier vi bruger i dag, bl.a. Ashtanga Yoga Primary Series.

Man kan selv bestemme, hvad man vil med sin yoga. Hvis man gerne vil møde det guddommelige er yoga en vej. Og det behøver ikke være en hinduistisk gud, ifølge den finske yogalærer Petri Räisänen, der helt har løsrevet yoga fra hinduismen:

“All names for this divine essence are welcome, as yoga is not bound to any religion. It is a philosophy and a systematic training that purifies and strengthens all people who practice it and its foremost goal is for humanity to uncover discriminative knowledge and to understand the pure nature of spirit, birth seen and unseen.” (Ashtanga Yoga, p. 37)

Hvis man gerne vil have markerede overarme og flad mave, kan yoga også bruges. Og så får man som bonus en ændring af muskelstrukturen og  træning af nervesystemet, der kommer til at påvirke hele ens tilværelse.

God fornøjelse med din egen praksis!

Litteratur

Petri Räisänen: Ashtanga Yoga, Yoga in the Tradition of Sri K. Pattabhi Jois, 2013

Sri K. Patthabi Jois: Yoga Mala, 1999

David Swenson: Ashtanga Yoga, The Practise Manual, 1999

Leslie Kaminoff, Amy Metthews: Yoga Anatomy, 2011

Ingvils Sælid Gilhus, Lisbeth Mikaelsson: Verdens levende religioner, 2006

B. K. S. Iyengar: Light on the Yoga Sutras of Patanjali, 1993

Bhagavad Gita, i kommenteret udgave af Ranchor Prime, 2003

Cyndi Lee: Yoga Body, Buddha Mind, 2004